Flere afslutter en ungdomsuddannelse

I 2014 afsluttede 823 personer (1) en ungdomsuddannelse, hvilket er nær en fordobling i forhold til 2004, se figur 1.

 

Figur 1. Antal fuldførte uddannelsesforløb 2004-2014

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11D).

 

Andelsmæssigt er de gymnasiale uddannelser gået støt fremad de sidste ti år. I 2014 udgjorde uddannelserne ca. halvdelen af alle de afsluttede forløb på ungdomsuddannelserne, mens de i 2004 udgjorde ca. en tredjedel.

Gennemsnitsalderen på dimitterede elever har henover perioden været stabil på ca. 22 år og ca. 28 år på hhv. de gymnasiale uddannelser og erhvervs­uddannelserne.

 

Figur 2 nedenfor viser dimitterede elever fra erhvervsuddannelserne i 2014 fordelt på studieretninger.

 

Figur 2. Andel af fuldførte elever på erhvervsuddannelsernes studieretninger i 2014

Kilde: Grønlands Statistik- se tal i Statistikbanken (http://bank.stat.gl/UDDISC11D).

 

I 2014 fuldførte 31 pct. af eleverne en uddannelse indenfor sundhed og velfærd. Studieretningerne dækker blandt andet over social- og sundhedshjælpere samt tandklinikassistenter. 23 pct. fuldførte en studieretning indenfor ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion, som omfatter f.eks. elektrikere og tømrer. Hver femte elev færdiggjorde en erhvervsuddannelse indenfor servicesektoren, som blandt andet dækker over kokke samt lager- og transportarbejdere.

For elever mellem 16 og 25 år var den største andel af færdiggjorte forløb i 2014 indenfor ingeniørvidenskab, produktion og konstruktion med 29 pct.

43 pct. af eleverne over 25 år blev færdige indenfor sundhed og velfærd.